Aktiviteter og kurser
- Alfabetisk
- Dato
Vi har fundet 32 resultater i Nykøbing Falster-Sydfalster
-
Motion
Motion - "Gamle" skal da løfte jern
Træn effektivt som senior og bevar en stærk krop. Der er, hver torsdag, instruktør som kan hjælpe med indstillinger af maskiner, samt at få tilpasset et træningsprogram. Selvtræning mandag til torsdag kl. 9 til 16. Samarbejde mellem LagerGym og Ældre Sagen Nykøbing Falster-Sydfalster.
-
Spil
Spil - Krolf, Marielyst
Alle kan være med, og der er typisk 4 på hvert hold. Kun for medlemmer.
-
Motion
Motion - Vandreture i naturen
Husk godt fodtøj samt fornuftigt tøj passende til vejrudsigten samt noget drikkeligt/spiseligt til pausen. Vi spiser vores madpakke med mindre det regner. Vandreturene varer normalt 1½-2½ time – enkelte ture varer hele dagen. Se turene nederst.
-
Motion
Motion - Cykelture, Marielyst
Vi cykler i rimeligt motionstempo, ca. 16 km i timen. Turene er på 15 - 40 km, men vi tilrettelægger ruten efter snak med deltagerne. Vi cykler hele året, så vi kan følge årets gang på mark og skov og det i næsten al slags vejr. Ring eller sms, hvis du deltager, så du ikke kommer forgæves.
-
Motion
Motion - Stavgang, Nykøbing F.
Egne stave medbringes. Vi går i 3 hold, og turene har forskellig længde og tempi. Nye stavgængere er meget velkomne. Man kan også gå uden stave. Den anden tirsdag i hver måned tager vi på tur til et andet sted. Så har vi madpakke med.
-
It
It - datastue
Har du problemer med din pc, tablet eller telefon? Vil dine programmer, opdateringer, hastighed, mail, MitID eller kodeord ikke makke ret? Vi hjælper og rådgiver om alt vedrørende it. Ved hjælp til MitID bør du medbringe gyldigt pas. Ferielukket i juli og august.
-
Motion
Motion - Walk and talk, i naturen på Marielyst
Gåture med samtale i naturen.
-
Andet
Åben Netværkscafé - sammen mod ensomhed
Er du kørt lidt fast i dit liv og har et begrænset eller intet socialt netværk - så er det her tilbud måske noget for dig. For yderligere information, kan du kontakte/sms Pia Kjær på 51 20 71 93 eller mail til 469pkj@aeldresagen-post.dk
-
Kreativitet
Strikkeklubben Madam Strik
Er du glad for at strikke, hækle osv., så er dette måske noget for dig. Du skal selv medbringe dine materialer, det gælder også kaffe/the og kage. Der er ikke egentlig undervisning, men vi hjælper hinanden. Vi kommer/går, som det passer for den enkelte. Vi glæder os til at dig til strik og snak.
-
Spil
Kortspil - Ældre Sagens l’hombre klub
Har du lyst til at være med til at spille l’hombre? Vi spiller hele året. Evt. aflysninger aftales på holdet.
-
Motion
Motion - Cykelture Nykøbing F.
Vil du med ud i det blå på en aftentur i moderat tempo, så mød op ved Nykøbing F. Hallen. Vi kører, som vinden blæser. Der er pauser undervejs, hvor der er mulighed for at indtage de medbragte drikkevarer. Turene er på 13-18 km.
-
Motion
Cykelture med Per i Nykøbing
Cykelture i Nykøbing med Per Pedersen, torsdage kl. 9.00 Der cykles stille og roligt med tid til snak og pauser undervejs, og I er tilbage før kl. 11.00.
-
Motion
Motion - Stolegymnastik i Ældre Sagens Hus
Kan du lide at bevæge dig til musik, men kniber det lidt med at stå og gå for længe, er stolegymnastik lige noget for dig. Som udgangspunkt gælder det stolemotion, men øvelserne kan udføres med eller uden stol efter ønske og behov. Du får brugt kroppen i sjovt og rart samvær med andre.
-
Rejser og ture
Hyggegåtur i Bøtøskoven
Alle er velkomne også med rollator og velopdragne hunde. Medbring selv kaffe eller andet til pauser undervejs. Vi går ikke i regnvejr. Mød op på p-pladsen ved indgangen til skoven. Ingen tilmelding. Yderligere oplysning: Pia Kjær 51 20 71 93.
-
Spil
Spil - Petanque
Der spilles hele året.
-
Motion
Motion - Traveture
Frisk start på weekenden - få pulsen op i godt selskab. Vi kommer på en rask gåtur i den smukke Hamborgskov, hvor vi følger naturens gang året rundt. Turene er også for mænd! Man kan gå med eller uden stave. Turen er på 7-9 km i rask tempo. Hanne Kappen er turleder.
-
Rejser og ture
Søllestedgård og maleren Richard Winther
Vi kører selv. Brasseriet er genåbnet med nye ejere. Sofus Clementsen er uddannet kok, brygger øl og fortæller om sit bryghus. Anne Bastholm har en fortid i restaurationsbranchen i Paris. Middag inkl. 1 genstand, kaffe og kage. Derefter fortsættes til maleren Rich. Winthers Hus i Vindeby.
-
Andet
Café Husk
En café for dig, der er ramt af en demenslidelse. Vi tilbyder motion for hjerne og krop. Socialt samvær og hygge. Eftermiddagskaffe og brød. Yderligere oplysning og tilmelding, der er nødvendig: Pia Kjær tlf. sms 51 20 71 93, mail: 469pkj@aeldresagen-post.dk
-
Rejser og ture
Old Riders, trænger du og din MC til at blive luftet?
Hvis din MC synes, at det er lidt kedeligt at køre alene, så er dette tilbud lige noget for dig. Vi mødes og aftaler, hvor vi kører hen; nogle gange er der på forhånd aftalt en udflugt. Medbring termokande, madpakke og ta’ konen/kæresten med på bagsædet. Vi er tilbage efter ca. 3 timer.
-
Rejser og ture
Vikingeskibsmuseet og frokostsejlads på Roskilde fjord
Vi skal se de vikingeskibe, der blev fundet i Roskilde Fjord, og blive klogere på vikingetidens skibsbygning, søfart, handel, forsvar og krigsfærd. Bagefter sejler vi 2½ time med M/S Sagafjord, mens vi nyder skibets frokostmenu inkl. 1 øl eller vand.
-
Foredrag og møder
Fugletur med Benny Steinmejer
Krenkerup Haveskov er et lille skovområde ved Krenkerup Gods. Ejeren har ladet skoven ligge urørt ved en frivillig fredning. Vi nyder naturen, fuglene og Bennys fortællinger. Vi serverer kaffe og brød.
-
Andet
Seniorfestival
Højskolen Marielyst arrangerer igen seniorfestival i Højskolens park, og Ældre Sagens lokalafdelinger i Guldborgsund har en stand. Man bliver over de 2 dage præsenteret for alt det, som kan være med til at give seniorlivet mening, aktiviteter, koncerter og talkshows med "kendte".
-
Motion
Motion - Stolegymnastik for mænd og kvinder
Kan du lide at bevæge dig til musik, men kniber det med at gå for meget, er stolegymnastik lige noget for dig. Øvelserne udføres med eller uden stol efter eget ønske og formåen. Du får brugt kroppen og har det sjovt samtidig.
-
Rejser og ture
Orø rundt med guide
Med Line Rejser. Morgenkaffe med rundstykke i bussen. Pause ved Munkholmbroen. Kabelfærge fra Hammer Bakke. Guidet rundtur på øen, middag på Orø Kro inkl. 1 øl/vand/vin. Kaffe og kage i Kirke Saaby. Musik ved Kim Mortensen. Hurtig tilmelding helst på mail/SMS. Eller læg besked på telefonsvarer.
-
Andet
Skydning
Skytteforeningen tilbyder vores medlemmer en individuel sport, hvor du kan skyde med kaliber 22 eller luftriffel. Der vil være mulighed for at skyde på 10 m og 15 m distancen. Som ”præmie” en kop kaffe/te og lidt hygge. De 3 første gange er gratis, der betales for ammunition se: www.nfskytte.dk
-
Foredrag og møder
Bliv ikke “bankrøvet” i egen stue
Vi læser i dagspressen igen og igen, at svindlere har held til at snyde især ældre borgere, som bliver ”bankrøvet i egen stue”. I samarbejde med Politiet og Nordea Bank holder vi en orienteringseftermiddag, hvor du bliver klogere på, hvordan svindlerne arbejder, hvordan du undgår at blive snydt.
-
Rejser og ture
Juletur til julebutikken i Gurre og Gerlev Kro
Med Line Rejser. Morgenkaffe med brød i bussen til Julebutikken i Gurre, lille familiedrevet julemarked. Stor traditionel julebuffet med levende musik på charmerende Gerlev Kro. Gløgg og æbleskiver på Dyssegaarden ved Jylling med smagsprøver i gårdbutikken på egne slagtervarer af kød fra friland.
-
Spil
Spil - Brætspil
Vær med til en hyggelig eftermiddag med brætspil. Start den 19/9 og herefter hver den 3. torsdag i måneden.
-
Spil
Spil - Søndagsbanko i Friserhuset
Banko med mange fine præmier. 50 kr. for et ark med 6 plader. Kaffe og kage koster 15 kr. Kun for medlemmer, men du må gerne tage en ven med. Der udleveres datolister ved første besøg. Husk kop og tallerken.
-
Andet
Herreværelset
Herreværelset er at opfatte som et frirum for mænd, hvor vi mødes og udveksler tanker og idéer. Der vil med mellemrum være foredrag, indlæg og evt. virksomhedsbesøg. Kom og vær en aktiv deltager i et spændende og givende herremiljø. Tilmelding senest onsdagen før kl. 18, på: herreværelset.com
-
Motion
Motion - Fitness i Gedser
Vil du gerne holde din krop i form, vedligeholde musklerne styrke og opnå velvære, så skal du måske gå til fitness. Hvis du ikke har trænet før, hjælper vi dig gerne i gang med træningen, og vi er også altid parat med gode råd. Se mere på hjemmesiden www.sydfalsterif.dk - under fitness.
-
Motion
Motion - Fitness hold
Nykøbing F KarateCenter har mange tilbud, specielt for medlemmer af Ældre Sagen. Undervisningen er varieret, er funktionel kropstræning med egen kropsvægt og redskaber af forskellige slags. Undervisningen varetages af Iben Rasmussen, Lisa Bach og Søren Rasmussen. Vibeke Rostrup står for X-Bike.